Bag om

Hvem er folkene bag HorseOnline.dk

Jeg hedder Trine er 34 år, gift med Peter og mor til Victor på snart 2 år og Mille på snart 1 år, vi bor i Hjørring i nordjylland.
Jeg er uddannet salgskonsulent, senere indkøber og så har jeg en akademi økonom i ledelse og kommunikation.
Tidligere har jeg arbejdet med salg og indkøb af rideudstyr, hvilket gav mig nogle kontakter som jeg brugte til opstart f bloggen.

Jeg startede bloggen tilbage i 2015, med det formål at sætte fokus på nogle faglige emner og lave indlæg som både jeg selv og mine følgere kunne lære noget af. Jeg har derfor et tæt samarbejde med et panel af fagpersoner som jeg agerer talerør for.
Under punktet ”fagpersoner” i menuen kan i læse om hele ekspertpanelet af fagpersoner, hvad deres forretning består af og hvad de kan tilbyde af ydelser.

Alle indlæg skrives af mig, men det faglige indlæg er fortalt af fagpersonerne – disse indlæg vil ligge under den enkelte fagpersons profil.

Udover de faglige indlæg deler jeg også ud af min hverdag med mine egne heste, i stalden hjemme har jeg 3 heste/ponier.

Navn: HorseOnlines L´Amoureuse
Kaldenavn: Sanne
Alder: 2 år (2016)
Race: Dansk varmblod
Køn: Hoppe
Far: San Amour
Morfar: Tailormade Stardust
Arbejde: Hun er pt. i gang med longetræning, udstyrstilvænning og generelt bare klargøring til at blive ridehest.
Vores historie: Sanne har boet hos os siden hun var 5 måneder, hun er købt hos Lipas Horses.
Vores fremtidsplaner: Planen er at Sanne skal være min dressur ridehest, hun skal tilrides i 2019 og hvis alt går efter planen skal hun gå sadelkåring i sommeren ´19.

Navn: HorseOnlines Lille Arne
Kaldenavn: Arne
Alder: 2 år (2016)
Race: Shetlænder
Køn: Vallak
Far: Ukendt
Morfar: Ukendt
Arbejde: Vi strigler, trækker turer og hygger.
Vores Historie:
Vores fremtidsplaner: Tiltænkt børnenes hyggepony, vil gerne have han redet til, så de kan få trækketure på ham og så tænker jeg han skal køres til, så vi kan køre familieture i skoven.

Navn: Zodiac VG
Kaldenavn: Sofus
Alder: 10 år (2008)
Race: Dansk varmblod
Køn: Vallak
Far: Blue Hors Zack
Morfar: Caletto III
Arbejde: Vi rider dressur på middelsvær niveau, vi træner ved Karen Kruun og Charlene Sørensen.
En gang om ugen går Sofus på vandbånd for at træne overlinie og kondition.
Vores historie: Vi købte Sofus da han var 3 år og helt rå. Han blev tilredet hos Daniel Cassøe og siden har jeg selv om mine trænere redet ham.
Vores fremtidsplaner: Jeg har en drøm om at skulle prøve kræfter med nogle landstævner i løbet af 2019 og forhåbentlig også forsøge os med en MA til stævne.

Indlæggene omhandlende mig og hestene er en ting jeg har og noget jeg skriver om, men det kan jo ikke undgås at min familie af og til bliver inddraget, derfor vil i også komme til at lære dem bedre at kende.

Altså folkene bag HorseOnline.dk er i virkeligheden bare mig😊