Rideklubben stald Torpegaard

Rideklubben stald Torpegaard

18. november 2019 0 Af admin

Jeg har oplevet noget i weekenden som jeg simpelthen må dele med jer.

For en måned siden havde jeg meldt mig til stævne på rideklubben stald Torpegaard, dagen efter blev vi inviteret ud at spise med et par venner og alle der kender mig ved, at jeg meget sjælendt siger nej.. jeg er født “bange for at gå glip af noget”.
Jeg tænker altid at det nok skal gå op, stævne om dagen og ud med vennerne om aftensen, perfekt dag.

Før jeg fik set mig om var det torsdag og jeg skulle til at planlægge min weekend. Jeg kan se det foreløbige startprogram… “presset” jeg skulle ride kl. 18.30 og 19.30 om aftenen…. shit!

Vores aftale med vennerne var kl. 19.00… hmm jeg tænker hvad har jeg af muligheder… jeg kontakter Karina som står for stævnet og spørger om jeg kan regne tiderne nogen lunde eller om noget bliver rykket og det er her til fantastiske starter…

Karina spørger mig hvad hun kan gøre for at hjælpe mig og jeg siger det som jeg er, at jeg er presset og at jeg virkelig gerne vil ride, men at jeg ikke kan nå det som programmet ser ud lige nu…
Karina flytter lige harvepauser, rykker mig frem i klassen og til mit held var der også et par frameldinger, men det hele ender med at jeg får starttider der hedder 18.26 og 18.43.
Karina har gjort hvad hun kunne.

Jeg får fat i min fantastiske samarbejdspartner Maria fra Happy Horse Spa og Rehab, som har en datter der også skal afsted til stævnet, får lavet en aftale med hende om at hun tager Zodiac, lige så snart jeg er hoppet af og kører ham hjem.

Sidst får jeg flyttet vores bordreservation til kl. 20.00 og jeg tænker nu at det hele går op.

Det bliver lørdag morgen og jeg kommer nu i tanke om at med min plan, ender jeg jo med bil og trailer på rideklubben efter at have redet, hesten et andet sted og HVORDAN skal jeg komme videre til restauranten????

Fat i Karina igen, som lynhurtig flytter en hest så jeg kan få en boks, jeg fletter, pudser, pakker og kører afsted med Zodiac allerede lørdag formiddag, omkommer til en flot opstrøet boks, bliver spurgt om der er noget de skal gøre (red. fodre) mens han er der, om han kan stå ved siden af hvem som helst eller om de skal hente andre heste ind i boksene ved siden af (de fleste var på fold) – læs her SERVICE I TOP!!

Hesten installeret, alle mine ting læsset af, kører hjem med bil og trailer, hygger med familien hele dagen, bliver kørt ud til rideklubben om aftenen, rider, hesten bliver overtaget, jeg gør mig klar, bliver hentet og indtager restauranten kl. 19.55 – perfekt.

Hvem siger at dressuren er snobbet og at ingen hjælper hinanden…. ALLE omkring mig har hjulpet mig denne weekend for at få mit alt for stramme program til at gå op, det er SÅ fedt og jeg er så evig taknemmelig!

Rideklubben  stald Torpegaard er DET bedste sted at komme, fælles for alle på stedet er at de hjælper hinanden og når du kommer dertil som én udefra, går der ikke meget mere end 2 min, så er du også én indefra og ALLE er der også for at hjælpe dig, det er enestående og et sammenhold jeg aldrig har oplevet andre steder – kæmpe ros herfra.

Ekstra info… jeg fik en 2. plads:-)