Hvornår sætter hesten pels

Hvornår sætter hesten pels

15. februar 2019 0 Af admin

Jeg har stillet ekspertpanelet et spørgsmål

Er det korrekt at heste slet ikke sætter pels efter hvor koldt der er, men efter hvor meget dagslys de befinder sig i?”

Dyrlæge Mette Rauer – Nordjysk hestepraktisk giver følgende svar:

”Ja det er korrekt.
Fældning og pelssætning er hormonelt bestemt. Det er hormonet melatonin der overordnet set styrer pelsfældning og sætning. Når mængden af melatonin stiger hvilket det gør når der bliver mindre dagslys om efteråret sættes der gang i pelsproduktionen og ligeledes når mængden af melatonin falder i det tidlige forår pga. tiltagende dagslængde så ryger pelsen
😊
Organet der er ansvarlig for produktion af melatonin hedder på dansk koglekirtlen og befinder sig i hjernen.


Det betyder altså om vores hest har 400g. eller 900g. dækken på, hvis den er typen der sætter pels, så gør den det uafhængigt af det. Det er altså heller ikke om hesten har hals på eller ej der gør en forskel for hvorvidt den skal klippes eller ej.

Det er ny viden for mig der her, jeg er nemlig typen der pakker min hest ind og jeg gør det tidligt for at slippe for at klippe den eller for at trække den første klipning så længe som muligt, men det hjælper jo så ikke!
Jeg er også typen der giver hals på og gerne både på under og yder dækken – og igen, lige lidt hjælper det ÅBENBART!!

Det her er måske ikke så god reklame for rideudstyrsbutikkerne, men det er vigtig viden for os som hesteejere og ikke mindst for vores pengepung😊

Jeg synes også det er meget positivt for mine hestes man, jeg bruger nemlig hele sommeren på at få manen til at vokse og blive fyldig, for så at bruge hele vinteren på at ødelægge den under dækkenhalsen… hehe men det er slut nu.