Hvor meget drikker en hest

Hvor meget drikker en hest

15. februar 2019 0 Af admin

Jeg har stillet ekspertpanelet et spørgsmål:

”Drikker heste mere vand når de drikker af et stort vandspejl (balje kontra vandkop)? Og hvor meget drikker en hest i døgnet?”

Dyrlæge Mette Rauer – Nordjysk hestepraksis svarer:

”Det afhænger af hvor hurtigt og hvordan vandet kommer ud af vandkoppen. De drikker mere på en gang af balje men flere gange af vandkop så det bliver det samme sådan cirka på et døgn.

Deres gennemsnitlige indtag er 40-60 ml pr kg. afhænger dog af hvor varmt det er i vejret og hvor meget den sveder ved brug. Hvis vandet er meget koldt som nu drikker de ikke altid nok.”


Vet. Sygeplejerske Hege Drangsholt tilføjer:

”Her i Norge er det meget almindelig at tilbyde lunken vand i spand – grundet mange ikke drikker nok når det er koldt. Den jeg rider drikker en hel spand efter ridning fordi den får müsli i😅 man skal være meget opmærksom på at vandkoppen gir nok – da ikke alle heste bliver ved hvis den ikke gør.”

Erfaringer siger at tit går hestene direkte til deres baljer med stort vandspejl om morgenen når de bliver lukket på deres fold, dette er så måske fordi vandet ikke kommer hurtigt nok i deres vandkopper evt. og de der mister tålmodigheden.

Hvis man døjer med at hestene ikke drikker nok her om vinteren kan man med fordel hælde kogende vand i deres vandbaljer, så vandet bliver tempereret. For nogle fungerer det også at hælde æblejuice i, da det kan gøre vandet mere attraktivt for hesten at drikke.

Jeg giver mine heste mash 2 gange om dagen her om vinteren med godt med vand i, af den årsag at så er jeg i hvert fald sikker på at de får en ordentlig omgang vand både morgen og aften.