Fra klog og uerfaren til endnu klogere og lidt mere erfaren:-)

Fra klog og uerfaren til endnu klogere og lidt mere erfaren:-)

20. marts 2020 0 Af admin

At skrive blog og skrive indlæg med ord fra alle andres mund, er det nemmeste i verden, men at skrive et indlæg om hvem jeg er og hvad jeg gør mig af tanker, det er angstprovokerende.

Sådan startede jeg mit indlæg igår om mig – hjernen bag konceptet. I dag vil jeg fortælle lidt om hvordan det hele startede med HorseOnline – mit hjertebarn.

Det hele startede en december aften foran pejsen på et lille hyggeligt hotel i Tyskland. Min mand og jeg sad og snakkede om løst og fast.

Snakken faldt så på drømme og jeg får sagt at jeg altid har drømt om at være selvstændig indenfor hesteverdenen, men at jeg ikke helt ved hvad det skal være. Peter, min mand som er meget løsningsorienteret, siger, at det skal jeg da gøre.

Vi begynder at snakke om navne og søge på ledige webadresser og inden aftenen er omme har vi fundet på HorseOnline – Det helt grundliggende for at valget faldt på dette navn, var at det var bredt og dækkede over en masse, hvilket passede perfekt til mig, da jeg jo endnu ikke havde lagt mig fast på hvilken vej jeg ville gå i forhold til nærmere forretningsområde.

I ugerne herefter lavede jeg ikke meget andet end at prøve forskellige ideer af på mine veninder. En meget klog veninde sagde til mig, at hun ville starte med at lave en blog, og få opbygget et netværk og nogle følgere, og så kunne jeg jo altid bygge noget på. Den ide kunne jeg egentlig godt lide og jeg gik igang.

Jeg fik lavet en hjemmeside og oprettet en facebookside – herpå fik jeg 627 følgere på det første døgn, kan jeg huske og jeg var ikke til at skyde igennem.

Jeg havde, fra mit tidligere job som indkøber i en stor rideudstyrsbutik, rigtig mange kontakter hos leverandører, og fik derfor hurtigt samlet en masse skønne produkter ind, og stables den ene konkurrence efter den anden på benene, hvilket mine følgere godt kunne lide, og der kom virkelig mange nye til – fedt!

Men det var ikke helt nok for mig. Hele tiden tænkte jeg på hvad det næste skulle være jeg kunne finde på, og mange ting blev prøvet af.

Nogle ting er blevet en realitet andre blev hurtigt en fiasko og andre er stadig på tegnebrættet, men en ting er sikkert… Jeg er blevet meget klogere på den her verden og jeg har lært en helt masse… men slet ikke nok endnu, jeg lærer hver dag og jeg elsker det.

Tanken og ideen med Horseonline blev at jeg ville skabe en platform hvor jeg ikke lagde mig fast på et eneste produkt, men hvor jeg hele tiden kunne ændre retning, forme mine ideer og udvikle mig.
Det må man sige at jeg har gjort. 

Jeg fandt hurtigt ud af at skrive blogs om mig selv og mit hesteliv ikke var den vej jeg primært skulle gå, da det slet ikke faldt mig naturligt og det at fortælle fagfolkets viden i et sprog som alle forstår, det jo krævede at jeg først og fremmest forstod det – det trak tænder ud og det var en hård kamel at sluge at det ikke bare lykkedes.

Udviklingen over de sidste 5 år har været vidt omkring og har kostet blod sved og tåre – jeg har flere gange tænkt “nu kaster jeg håndklædet i ringen, men så har jeg alligevel igen og igen fundet modet til at prøve noget nyt”.
Jeg har med stor succes fortsat afholdt bunkevis af konkurrencer – give aways, som hver gang og hele tiden har fået alle jer fantastiske følgere til at vise jeres interesse og nye er kommet til.

Jeg har også ytret mine personlige meninger, gennem diverse debatindlæg, hvilket, I hver gang har været hurtige til at kommenterer på og vi har fået en, nogen gange, noget heftig diskution igang, men heldigvis altid holdt i en god tone – selvom jeg er blevet savet ned et par gange.

Personlige blog indlæg om Hestene på farmen har også fundet en del interesse og at jeg har fået børn, er heller ikke gået helt uhørt forbi.

Men hver gang mine indlæg ikke har været faglige har jeg lidt følt at jeg har svigtet, da det virkelig hele tiden har været der min passion lå – det at lære mere. Det er det der driver mig.

Senere har jeg fået nedsat et “ekspertpanel” af fagfolk, som alle skriver for mig og deler ud af deres viden i små kortet indlæg, det giver mening og jeg kan mærke at mange holder af at følge med, det er fedt og i virkeligheden det der betyder allermest. Dermed kan jeg vinge af at jeg har fundet løsningen på hvordan jeg får en del faglighed indover, men er det så nok….

Nej nu arbejder jeg på nye ideer og hvad det næste skal være jeg skal finde på. Sidste nye skud på stammen er udlejning, hvilket jeg udvikler rigtig meget på lige i tiden og glæder mig til at vise jer en helt masse spændende produkter.

Jeg stopper aldrig – tak fordi i følger mig:-)