Fysioterapeuten

Navn: Louise Tjell Lambertsen 
Fagbetegnelse: Autoriseret fysioterapeut og hestefysioterapeut 
Baggrund: Louise er oprindeligt uddannet human fysioterapeut, og har arbejdet en del år inden for det neurologiske speciale. Sideløbende hermed har hun taget uddannelsen til hestefysioterapeut i Tyskland, og siden da har Louise behandlet både heste og ryttere.  

”Jeg er opvokset i en familie hvor hestene fylder meget. Jeg fik min første pony da jeg var 1 år, og har redet lige siden. Mine forældre avler heste, så jeg har været med til et utal af dyrskuer og kåringer. Derfor er det også faldet mig naturligt at interessere mig for avl og blive eksteriørdommer”. 
Privat:
 Bor sammen med Thomas og deres to børn, Ella og Viktor. 
Louises hverdag: Hjemme har Louise etableret en lille fysioterapi klinik, hvor hun laver rytteranalyser og behandler ryttere. Derhjemme behandler Louise også heste og laver rideanalyser af hele ekvipager på ridebane. Louise kører naturligvis også ud og behandler heste, rundt omkring i Nordjylland.  

På ugebasis ser Louise omtrent lige mange heste og ryttere. 

”Én til to aftener om ugen underviser jeg i rytterfitness – et holdtræningskoncept jeg har lavet, med fokus på at forbedre rytterens fysik i forhold til deres ridning.  

Derudover holder jeg foredrag, workshops og andre arrangementer rundt omkring i rideklubber, foreninger osv. Så min hverdag er dejlig varieret!  

Tip: “Jeg deler ofte små øvelsesvideoer, til inspiration på min facebook side”. 
 
Specielt ved Louises forretning: Louises profil skiller sig ud i forhold til de fleste andre behandlere, idet hun er i stand til at behandle både hest, rytter og ekvipagen som helhed. ”Dette ser jeg som en enorm styrke, da hest og rytter unægteligt påvirker hinanden”.  

Ud over en solid, faglig uddannelsesbaggrund og en holistisk tilgang til behandling af hest og rytter, har Louise et hjerte der banker varmt for hestene. Dette driver hende til altid at gøre sit ypperste for at hest og rytter får den korrekte behandling og vejledning. Dette kræver også et godt samarbejde mellem alle aktører omkring ekvipagen, hvilket  betyder meget for Louise. 
Fritid: I sin fritid bruger Louise meget tid med familien, idet børnene stadig er små. Der bliver heldigvis også plads til lidt ridning for Louise, dog er stævneaktiviteten sat i bero.  

”Min datter nyder (heldigvis) også at være med i stalden, og elsker at få en ridetur eller køretur med shetlandsponyen Bo”.  
Hvad du ikke vidste om Louise: Hun har en forfærdelig sangstemme, har gået til pardans med Thomas og elsker at spise kage.  
 
Kontakt oplysninger: 
Facebook: Hestefysioterapeut Louise Tjell Lambertsen 
Instagram: human_og_hestefys_louise_tjell 
Hjemmesidewww.equifysioterapi.dk 
E-mailequifysioterapi@outlook.dk 
Mobil: 22 56 07 50 

#Hashtags Louise bruger: #hestogrytter #fysioterapi #hestefysioterapi #fitrider #rytterfitness #ryttertræning #horsephysio #pferdephysioterapie #horserider