Der sker så meget

Der sker så meget

18. april 2021 0 Af admin

Den sidste tid har været fyldt med masser oplevelser på godt og ondt.
Corona har for os været en udfordring, stævnerne har været lukket ned… hvilket jeg i starten syntes var svært da vi ikke havde noget at træne frem imod. Men efter lidt tilvænning til de nye forudsætninger, fik jeg det vendt til en mulighed for at træne i dybden med nogle ting, dygtiggøre os og træne mod næste step (MA´erne). 
Træningen gik virkelig godt og jeg fik en masse kilometer i kroppen, da jeg jo i perioden også var så heldig at have min veninde Michelles hest, som jo kan alle øvelser, det har givet mig en masse træning i de svære øvelser, som jeg kan bruge på mine egne hypper.

Så åbner stævnerne endeligt.
Jeg melder til alt hvad der er at melde til, er så glad for vi igen kan komme ud og glæder mig til at komme ud og prøve kræfter med alt det jeg synes vi har lært i denne nedlukningstid.
Første stævne er i Frederikshavn og jeg har to heste til start i MB1.
Jeg synes egentlig jeg har to godkendte ture, men efter første øgning i trav slår Sofus voldsomt fra fortil. Jeg tillægger det egentlig ikke en masse, tager ham ned i skridt, klapper ham, og rider videre uden problemer… da jeg får mine point er jeg lidt skuffet, kigger min kritik og ser at dommeren har skrevet at hun ser tungen flere gange, det synes jeg er lidt underligt, da det ikke er noget jeg døjer med normalt.

Hjemme igen….
Jeg snakker selvfølgelig med min træner om dette og vi er opmærksomme på det. Et par enkelte gange ser vi også tungen i træning. Men alt er for os begge blevet svært og vi presser hver træning, citronen lidt mere, for hele tiden at blive bedre, så vi konkludere at han nok er lidt stresset (hvilket han nemt bliver, når det bliver svært).

Ugen efter er der stævne igen – denne gang i Åstrup og MB2.
Alt går galt, Sofus er nervøs, spændt, på intet tidspunkt afslappet, jeg kan slet ikke få lov at ride, han glor helt vildt og springer til siden flere gange.
Der sker simpelthen så mange fejl i vores program, da han slet ikke er ved mig.
Pyt, hjem og træne igen….

Weekenden efter igen er det Harridslev og MB2.
Super god opvarmning (vi rider helt alene inde i en ridehal – set i bakspejlet burde jeg måske have opvarmet udenfor, når jeg skulle ride udenfor, men jeg tænker slet ikke at det der sker kan ske, da Sofus normalt aldrig kigger på noget).
Vi bliver kaldt på banen og vi kan næsten ikke komme derind, da Sofus bakker fuldstændig af og ryster over hele kroppen af skræk.. Jeg går lidt til ham for at fortælle ham at det er noget pjat. Vi kommer ind og flere gange i programmet slår han fra, 2 gange rejser han sig også med mig og ja det er en forfærdelig tur.

Hjemme igen – træning
Jeg undre mig virkelig over hvad der er galt, han har indtil nu virket helt normal hjemme og træningen er gået fint, lige bortset fra at vi hver dag enkelte gange ser den tunge (vi prøver at skifte bid, indstille trensen, tjekker for huller i munden osv.)
Tandlægen kommer, der er ikke noget af betydning i munden, han er tilset af fys, som heller ikke finder andet end hvad der altid er, lidt små spændinger her og der, han trænes på vandbånd og bliver bedre og bedre.
Men Pludselig ændre han adfærd, han bliver meget opmærksom, svær at trække med (bange for alt) lidt urolig på boks, han tramper helt vildt i traileren (til trods for at han jo hele hans liv har kørt trailer, flere gange om ugen). 

Michelle (min veninde) skridter en tur på ham, da jeg ikke er hjemme og pludselig ud af det blå bliver han forskrækket og rejser sig med hende (han er jo godt nok en rigtig drama-king, men vi tænker alligevel at det er lidt underligt)
Dagen efter træder han en sko skæv på folden, smeden kommer og ligger den på. 
Min træner (jeg er i sommerhus, så hun skulle ride ham den uge) tager ham lige en tur i longen for at se om han er ok, efter at skoen måske har generet ham, da den sad skævt. 
Hun synes måske han trækker en lille smugle på det modsatte forben, men virkelig lidt, vi bliver enige om at det sikkert bare er kompensation for ømhed efter skoen. Han får en dag fri og så rider hun ham.
Han virker lidt ukoncentreret og rejser også med hende…
Vi bliver enige om at hun skal lade ham stå og at jeg vil bestille en tid ved dyrlægen. Jeg har en dårlig mavefornemmelse, da han normalt er den sødeste og nemmeste hest i alt håndtering.

Ved Dyrlægen…
Vi sættes lemeness locator på – til at registrere haltheden.
Der var en mindre halthed på højre forben.
Vi laver derefter bøjeprøve og der er meget reaktion, derefter starter vi med at blokere led for led. 
Ingen forskel fra hov og op til tilhæftningerne ved gaffelbåndet, her er haltheden lidt mindre men ikke 100% væk.
Vi er nød til at stoppe med at ligge blokader for den dag og aftaler derfor en ny tid i næste uge.
Her er planen at vi starter med at scanne benet og derefter, hvis ikke vi ser tydeligt hvad det er, må vi blokere videre op af, til vi får ham færdig udredt og kan ligge en plan for hvad der skal ske – please kryds fingre for os….

Sofus har aldrig haft en halt dag eller fejlet noget af nogen art, han er min klippe og jeg kan næsten ikke bære hvis jeg ikke skal ride på ham hver dag, i en længere periode, så håber virkelig ikke det er noget alvorligt.

Fortsættelse følger…….